Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

De nationale test

 

nt

I henhold til reglerne for afholdelse af de frivillige nationale - og obligatoriske nationale test afholder vi naturligvis også disse på Vestre Skole. Vi har besluttet følgende retningslinjer for afholdelse.

 

Frivillige nationale test:
Lærerne tager minimum en frivillig national test inden den obligatoriske nationale test – den frivillige test kan også tages ca. ½ år efter, som opfølgning. Dermed kender eleverne formen og niveauet på testen. Resultatet af testen sendes ikke med hjem, da den frivillige test tages et stykke tid før end den obligatoriske nationale test, og dermed har eleven ikke lært hele pensum. Lærerne giver hver enkelt elev en tilbagemelding og gode råd til, hvad der med fordel kan arbejdes med. Husk at elever der er testet ordblinde kan/skal anvende CD-ORD – for andre elever er CD-ORD ikke tilladt. Hvis der tages en frivillig national test efter den obligatoriske nationale test, kan man i nogle tilfælde godt få resultatet med hjem.

 

Obligatoriske nationale test:
Lærerne tager selvfølgelig de obligatoriske nationale test og eleverne får resultatet med hjem i en lukket kuvert. Eleverne har også fået en tilbagemelding (den kriteriebaserede vælges – hvis dette er muligt) af den aktuelle lærer med gode råd til det fortsatte arbejde.