Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
VL
Mobil menu

Børnehaveklassebørn

lo

 

Indskrivning til kommende børnehaveklasse

 

Inden jeres barn skal starte i skole – står I overfor et stort valg: Hvilken skole skal vi vælge? – og hvad kan de enkelte skoler tilbyde os?

Vi vil igennem 3 arrangementer fortælle jer lidt om Vestre Skole – og hvorfor Vestre Skole er det rette valg for jer og jeres barn.

Første gang vi slår dørene op, er i oktober 1½ år før jeres barn skal starte i skole. Ved dette arrangement er der lejlighed til at høre om Vestre Skoles dagligdag – alt fra SFO til udskoling, samt hvilke værdier vi vægter højt. I oktober året før jeres barn skal starte i skole afholdes endnu et arrangement - ”Kom indenfor”. Her får I mulighed for at møde personalet i indskolingen, der vil være et oplæg om dagligdagen i børneklassen og rundvisning i indskolingen, hvor I kan se, hvad der arbejdes med i skolen - i form af forskellige værksteder. SFO-pædagogerne glæder sig til at give jer en rundvisning i SFO´en. I perioden december til januar er der digital indskrivning af jeres barn. I vil modtage yderlig information fra jeres distriktskole.

I maj afholdes arrangementet ”Se min skole” for de børn, der er indskrevet til skolestart i august. Her møder børnene deres kommende klassekammerater, de øvrige forældre, pædagogerne og børnehaveklasselederne. Imens de voksne får praktiske informationer ved ledelsen – er børnene i klassen sammen med klassens voksne. Traditionen tro plantes der solsikker – der kan vokse sig store, imens vi venter på skolestarten. 

Gældende for alle tre arrangementer er, at I vil modtage en invitation til de arrangementer, der er relevante for lige netop jer. Er der noget, I er i tvivl om, er I altid velkommen til at kontakte skolens kontor for yderlig information.